- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Efterårssamling 2020
Kære Laugssøstre og –brødre!
Efteråret er over os. Det falder derfor naturligt at indkalde til
EFTERÅRSSAMLING
torsdag den 8. oktober 2020 kl. 13.00 ved Kilden
(Og lidt kilden er man vel altid)
Klokken 12.45 medtager det lille tog passagerer fra Dronningeporten. Ingen er dog medtaget ved ankomsten.
Vi skal kåre Årets Skovtrold.
Det er en spændende personlighed med stor kærlighed til naturen og dens væsener. Vi har fulgt hans tv-udsendelser, og så absolut fundet alle de for en Skovtrold så nødvendige kvalifikationer.
Kollektbøssen skal tømmes til Laugstrubadurens økonomiske udspil.
Kassemesteren aflægger Årets Regnskab, så der forudses en samling med mange og store bøder…
Deltagelse kræver TILMELDING til laugssekretær Lene Alsgren, telefon 3996 2097/3031 6525, lene@bakken.dk senest tirsdag den 6. oktober kl. 12. Meddel også gerne, hvis du ikke kan deltage
Vel mødt ved Kilden
Højt humør, krus og sangbog
Bjarne Lisby
Oldermand