








Foto: Lisa Renée
Krøniken, torsdag den 20. juni 2019
At skrive Krøniken er en kær pligt, jeg har påtaget mig. For denne Krønike må jeg dog medgive, at det unægtelig er noget nemmere at skrive, når man selv har været til stede. Nå men så må man jo holde sig til lidt kilder og digte resten godt blandet med egne holdninger, det er jo næsten som at være journalist på Danmarks Radio.
Forespurgt Oldermanden hvad han talte om til velkomsten ved Kilden sagde han, det kunne han ikke huske. Så det var nok ikke hverken klogt eller vittigt. Jeg støtter Oldermanden i, at i betragtning af sommerens tørke, er det godt han holder igen med de vandede vittigheder.
2 nye brødre blev optaget i Lauget. Broder Torben proponerede Skovrider Kim Søderlund,. Torben fortalte, at Kim ikke er vokset op i skoven men på solsiden i Vedbæk. Hans interesser var natur, spejderliv og sejlerliv. Kim blev så god at han kom på landsholdet og til verdensmesterskaberne hvor han vandt, dog hverken i natur eller spejder. Og så er Kim set i en sort skraldesæk, et ubekræftet rygte siger, det var fordi han frøs. Kim er nu skovrider for Kirsten Piils Kilde med omliggende skove og dermed selvskreven i vort Laug.
Broder Jørn Højlund proponerede Ole Pinol Christensen. Jørn fortalte at Ole er taknemmelig for at han har et glas, hvorfor Lauget straks betænkte ham med et lille krus. Ole er mest kendt for at have opfundet en pen man ikke kan skrive med og nu en scanner til kæber. Det vides dog ikke om denne scanner kan opdage slitage i kæberne, evt. hos det ikke-mandlige køn. Ole er en glimrende jazzpianist, hvilket Lauget dog fortsat har til gode at opleve.
Lauget begav sig herefter den korte tur op til Piil & Co, som har fået ny forpagter. Her blev serveret stegt sild og den mest fantastiske hjemmelavede karrysild, som stadig bliver heftigt omtalt her over 3 måneder efter spisningen af den. Hovedretten var braiseret kalvespidsbryst.
Samlingens morsomme indslag blev leveret af Peter Nørgaard der sang Elvis Presley med forskellige dukker og forklædninger. For god ordens skyld benægter begge Nørgaard’ene, Peter og Lise, at være i familie med hinanden. Det er uvist hvem der har mest grund til denne benægtelse. Det var således ikke derfor, at Lise gik før bøderne, men fordi Lauget var bagefter med programmet. Hun havde bestilt en vogn, og havde efter sigende intet at gøre med den bus der pænt kørte op foran restauranten.
Et bemærkelsesværdigt afbud var fra Broder Mylius, der havde ondt i røven, altså sådan rent fysisk og ikke rent politisk som han plejer.
Det var således endnu en hyggelig samling, så nu er det min tur til at være krænket over, at I kan hygge jer så godt i mit fravær.
Således oplevet fra Hotel Hvide Falk i det flotte isbjergenes hovedstad Ilulissat i Grønland.
Jørgen Glistrup