





Foto: Lisa Renée
Krønike Kirsten Piils Laug torsdag den 24. januar 2019
I indkaldelsen var det blevet tydeligt specificeret at der var tale om vintersamling, og det var det.
I bidende kulde mødtes Laugets søstre og brødre i det for ølkjendere helligste yppersted, nemlig Det Carlsbergske bryggeris oprindelige bryggergård, som Ny Carlsberg Fondet fortsat besidder.
Vores ceremonimester havde ved velkomsten straks anet behovet hos de fremmødte disciple, ikke så meget snak, men straks en kølig bajer til at varme sig på, hvorefter alle straks flokkedes om de fremsatte varer. En stor tak til Ny Carlsberg Fondet for denne erkendtlighed.
Også den gang var kvaliteten af øllet langt bedre end kvaliteten af vandet, ja allerede dengang var man bevidst om at det kunne være farligt at drikke vand.
Misundelsen kunne høres hos især brødrene, da Broder Mylius oplyste at der var 2½ øl pr. person til morgenmad og at pigerne syntes at en mand, der havde råd til at have en velnæret statur, var eftertragtelsesværdig.
Af stedets historie bemærkedes, at Peter Olesen allerede i 1603 fik den fremragende ide, at lave præstegården på stedet om til et ølbryggeri.
Bryggeribranchen var dengang et monopol, og havde alle de med et monopol så kendte karakteristika, elendig kvalitet med fladt, sort og grumset øl.
Selvom stedet nåede at brænde ned 2 gg var det genopført da en Nordjyde ved navn Chresten Jacobsen Nørkær i 1801 arriverede til byen og efter nogle år som bryggersvend blev lejebrygger lige over for.
I 1826 erhvervede Chresten Nørkær så denne bryggergård, og så gik det slag i slag med at forbedre kvaliteten af øllet. Sønnen I C Jacobsen må have interesseret sig voldsomt for cricket, i hvert var han meget interesseret i, om øller var over eller under gærdet. Så i 1838 fik vi det undergærede øl.
På dette kodeord tog broder Carsten Berthelsen over og fortalte om tyskens indvirken på den stolte Danmarkshistorie, idet I C importerede gær fra München, formentlig i øvrigt uden om Toldvæsenet.
Den gær udvikledes og rendyrkedes til Carlsbergensis af en anden af historiens store mænd, nemlig Emil Chr. Hansen i 1883. Det siges han brugte vand fra Vartovs kilde, dette kildevand var dog ikke så helligt som det fra Kirsten Piils Kilde, så historien fortæller den blev flyttet.
Og så kære Søstre og Brødre skete verdenssensationen, hverken Broder Mylius eller Broder Bertelsen, der jo ellers begge er kendt for at være mænd af få .. tusind ord brugte deres taletid, hvorved selskabet foran tidsplanen kunne begive sig til restaurant 1733, navnet er i øvrigt misvisende for vi var der allerede 13.33.
Dette afholdt dog ikke restauratøren, dette gode menneske, i at få serveret øl hurtigt friskt og lifligt.
Inde i varmen, øllet var dog fortsat koldt, fik Lauget serveret en herlig platte, bestående af karrysild, fiskefilet, hønsesalat, flæskesteg og roastbeef med 2 store og velsmagende snapse.
Disse blev behørigt skyllet ned, da Laugstroubadouren ca. 38 gange sang I skoven skulle være gilde, på trods af vi befandt os dybt inde i København.
Og oven i udskænkedes en ungpigedram fra søster Humperding, der havde valgt at afholde sin fødselsdag sammen med Lauget.
Bedømt på snakken var der en ualmindelig god stemning, og selvom den officielle samling var langt forbi, havde kun omkring ½ af Laugets medlemmer forladt stedet kl. 15.45.
Således forløb vintersamlingen anno 2019.
Jørgen Glistrup