Beskyttet: 2024 Vintersamling

Foto Rolf Aagaard-Svendsen

Kronikørens beretning

Krøniken torsdag den 25. januar 2024

Denne smukke vinterdag mødtes Lauget til samling i Palads Biograferne i Midten af København. Der var enkelte vildfarende provinsboere, der havde svært ved at finde ud af, hvorledes at parkerer sin bil i denne tætte bebyggelse, men samlet blev Lauget dog.

Som introduktion fik vi af Broder Mylius meget stramt at vide, at Palads aldrig havde været station, den lå hvor Axelborg Bodega nu ligger, meget passende da der jo stadig er god trafik. Næh Palads er bygget som biograf til stumfilm, således at filmen ikke generer de forsamlede fruentimmeres foretrukne motion med kæbemuskulaturen. Biografen blev bygget under 1. verdenskrig oven på den gamle voldgrav med de materialeproblemer det gav og blev indviet den 25. januar 1918, altså præcis 106 år tidligere, så jo det var en fødselsdagsfest vi var til. Hip Hurra.

Lauget besøgte den store gamle sal, hvor mange af Laugets medlemmer helt naturligt fandt pladser på den bagerste række. Salen kan rumme 650 mennesker, og den var bygget til at et 30 mands orkester kunne spille til filmene, da tonefilmen først kom i 1920. Flere af Laugets professionelle musikere blev helt misundelige, tænk at kunne få lov til at spille i en helt mørk sal så folk ikke skulle glo på en.

Herefter førte project manager i Nordisk Film Biografer Per Jacobsen os op på terrassen, der nu heldigvis er blevet indendørs, bød på en dejlig svalende ØL og fortalte så herefter om dagens situation.

Huset er ejet af Nordisk Film i Valby, og driften kræver at der tilføres penge fra Valby. På den anden side er det en bedre investering end i deres lokale fodboldklub, Boldklubben Frem.

Flere af Laugets medlemmer blev svært misundelige, da de hørte at der her havde været druk konstant i et helt år, de blev dog skuffet igen, da de erfarede at det blot var en film der hed Druk.

Da billetsalget havde været faldende igennem mange år forsøger Nordisk Film sig nu med en plan for hvorledes de kan gå under jorden, ja altså ikke i kreditorly, men som en bedre udnyttelse af bygningen. De er derfor nu i bureaukratifasen med samtaler med kommunen, beboere, godtfolk, meningsdannere, politikere og andre der har en eller anden floromvunden mening herom. De eneste der ikke er med i samtalerne er alle os, der glæder os til nogle superflotte og tidssvarende biografsale og til hvad det må betyde for det Københavnske forlystelsesliv, tænk at der virkelig er nogle der gerne vil smide penge i sådan noget. Det skal nok blive flot og stå godt til Fustagebyggeriet skråt overfor.

Herefter begav Lauget sig på spadseretur til Axelborg Bodega. Kronikøren vil gerne på styrelsens vegne beklage, at der ikke var indlagt pitstop på et dertil behørigt sted på vandringen. Styrelsens forsvar herfor var, at ruten blev udmålt til værende under 100 meter, men tager selvfølgelig klagerne til efterretning.

På Axelborg var der til gengæld rigeligt med drikkevarer, hvortil der blev serveret karrysild iført snaps, fiskefilet iført snaps og flæskesteg med rødkål, så vidt kronikøren erindrer også iført snaps.

Snakken gik lystigt ved de forskellige borde, og man behøvede ikke at holde sig tilbage med fordrejede løgnehistorier, da lokalerne tidligere havde været studier for statsradiofonien.

Og sørme ikke om Lauget sang at i Skoven skulle være gilde, det gik dog ikke op for kronikøren hvilken skov, der blev sunget om, så han blev inde i byen.

Således misforstået af Kronikøren

Jørgen Glistrup