Der er fire årlige samlinger i Kirsten Piils Laug.
Vintersamlingen
I slutningen af januar mødes laugsbrødre og -søstre til vintersamlingen på skiftende spændende lokationer til foredrag, rundvisning eller lignende. Samlingen rundes sædvanligvis af med en hyggelig frokost.
Forårssamlingen
Samlingen finder sædvanligvis sted i slutningen af april, hvor skoven er ved at finde sin grønne klædedragt frem efter en lang, kold vinter. Vi mødes ved kilden, hvor årets første nye laugsbroder eller -søster optages. Efter endt ceremoni indtages en dejlig frokost. Samlingen krydres med underholdning.
På forårssamlingen aflægger Oldermanden beretning om Laugets virksomhed i det forgangne år og kassemesteren forelægger regnskabet.
Sommersamlingen
Omkring Sankt Hans hvor skoven er allersmukkest, mødes lauget ved Kirsten Piils Kilde. En ny laugsbroder eller -søster optages. Efter endt ceremoni indtages en dejlig frokost. Samlingen krydres med underholdning.
Efterårssamlingen
Efterårssamlingen finder sted anden uge i oktober. En ny laugsbroder eller -søster optages ved kilden, og kollektbøssen tømmes. Der indtages en dejlig frokost under hvilken Årets Skovtrold kåres, og dagen vil som altid blive krydret med sang og dejlig underholdning.