Foto:
Krøniken den 7. oktober 2021
Igen i dejligt efterårsvejr mødtes lauget ved kilden.
Trubaduren sad på en LillePalleløfter og spillede, uden harmonika, Ceremonien var uden Ceremonimester og Kilden var uden vand. På den anden side var vandet jo gået for over 400 år siden.
Men der var mange forventningsfulde søstre og brødre samt hele 3 optagelser.
Jenny Abelgren blev af Laugstroubadouren rost til de skyer, der heller ikke var der, hun var en glad pige, der bl.a. er konferencier til den årlige julemandskongres. Hun er dog blandt de chartergæster der flirter på Rhodos med suspekte mandspersoner.
Laugsprokuratoren proponerede så Walter Rebernik der er advokat som biting, hvad det var for ting bierne skulle bruge advokat til, blev dog ikke nævnt. Til gengæld kunne vores nye broder flere andre ting, så som at skrive meget spændende krimier, og selv om bogens titel var Jæger, har det dog ikke noget med skoven at gøre, men kun underskoven. Den nye broder har endvidere sort bælte i karate.
Kildemesteren proponerede en ny broder fra restaurations-/værtshusmiljøet med en kenders dybe indsigt. Flemming Hansen har været dørmand i Jomfruburet, men blev senere uddannet tjener, og så er han også en karatemand.
Lauget forestod herefter kollektbøssetømningen, der skulle tømmes for 2 år.
Inde i Piil og Co afsang lauget at de vidste en lommelærke og -rede, men sagde ikke mere.
Efterårssamlingens højdepunkt var at få udnævnt den ivrige ornitolog Sebastian Klein til årets skovtrold, en udnævnelse som i øvrigt havde 3 årsjubilæum, idet han oprindeligt skulle have været det i 2019, så i 2020, men altså i 2021 blev det endelig fuldbyrdet. Til at motivere udnævnelsen mødte Steen Svanholm op, og da han er fætter og in realia storebror til Skovtrolden, da deres respektive mødre var biologiske tvillinger, kunne han mange historier, og han havde opfattet motiveringen skulle være en bagtalelse. Vi hørte om uhyggelige bugtalerdukker som gjorde skovtrolden bange, om den korttåede træløber (som i modsætning til den almindelige træløber har et meget længere næb) og om at det ikke er særlig fedt at blive genkendt, når man ligger ude i naturen uden bukser oven på en hund.
Skovtrolden fik så behørigt overbragt et dådyrgevir med indgraveret 2020 som et kompromis mellem de tre år og en buket blomster, som begge dele skulle transporteres på hans medbragte cykel. Hvordan denne hjemtur forløb vides ikke.
Herefter blev dagens mad præsenteret. Skafferen forsøgte at få tiltaget sig æren for den flotte menu, idet han havde bestilt mad, der ikke skulle være til børn, men være grå hår mad, altså ikke hår i maden men til de grå hår. Men heldigvis var det Rasmus Bo Bojesen der havde været i køkkenet og ikke skafferen. Menuen bestod af fast saltet sild, der havde været en tur i ovnen og var blevet flankeret, derefter en klassik vildtragout med svampe og grøntsager, og til kaffen var der hjemmelavet chokolade.
Der var rigtig stor ros til maden fra mange af søstrene og brødrene, ja det GÅR godt i lauget når vi SIDDER ned.
Med det nye lettere forvirrende p-afgiftssystem på Dyrehavsbakkens parkeringsplads, blev alle orienteret om, at der skulle betales afgift, også selv om Bakken ikke havde åben. Det fik en gæst, nemlig Bakkens nye direktør til at byde på en øl eller snaps på Bakkens regning: Aldrig har en P-afgift gjort så meget lykke.
Kassemesteren aflagde herefter regnskab. Han gjorde opmærksom på, at der var uforholdsmæssig mange restanter, og nogle var blevet vaneforbrydere med flere års skyld. Det er i denne sammenhæng man skal se optagelsen af to karatekyndige i lauget.
Da skovens gæster ikke mere render så meget rundt med kontanter, er udbyttet fra kollektbøssen desværre svindende, og gav kun 2.206,50 kr. Kassemesteren kom med en opfordring til at tilsikre et mere betalingsdygtigt publikum i skoven. Han fortalte desuden at kildeskatten for indeværende år var blevet nedsat til det ½. Her kunne folketinget godt lære noget af vores fremragende laug. Det viste sig at revisor var helt blank og regnskabet blev godkendt med applaus og ved afsyngning af at det falmer.
Broder Glidov har velvilligt skænket lauget en pris på kr. 10.000, en meget fornem donation der satte de små indkrævede bøder i relief.
Således misforstået af kronikøren.
Jørgen Glistrup