Beskyttet: 2023 Sommersamling

Foto: Rolf Aagaard-Svendsen

Kronikørens beretning

Krøniken torsdag den 22. juni 2023

Først til noget meget alvorligt. Krønikeskriveren er af Ordkløveren blevet irettesat for at have tituleret Oldermanden som fjollet i den sidste krønike. Til krønikeskriverens forsvar skal siges, at beviserne er i orden blot med Oldermandens normale ageren, og på den anden side ville Oldermanden nok blive såret, såfremt man kaldte ham alvorstung, men ok vil du modtage min undskyldning for at kalde dig fjollet Oldermand.

Blivende ved Oldermanden indledte han samlingen med at tale om vand- og væskemangel oh hvilken alvorstung gru, men konstaterede at vandet i kilden nu løb igen, så det må være sportsvand.

Mylius proponerede Judy Ruslander til ny søster i lauget. Denne festlige kvinde har det ikke fra fremmede, da hendes far var gårdsanger. Hun selv er magister i korsetsyning og folkegøglervidenskab.

Hendes karriere toppede med ansættelse i TUBORG, større mål kan vel næppe opnås, og hun spiller blandt hendes mange forskellige instrumenter på både sav og rumsterstang.

Broder Sky proponerede derefter en af hans gode kunder Erik Friis. Erik brugte hans finmekanikeruddannelse til at fikse spilleautomater rundt på værtshusene, det må der have været penge i, der er i hvert fald ikke nogle tilbage til os andre når vi spiller.

Erik bliver igen og igen bliver mester i SNYD hvor han bruger hans erfaring fra 50 år i forsikringsbranchen. Erik under sig en Underberg, bl. a. under hans mange besøg PÅ Bakken.

Herefter begav samlingen sig til Kirsten Piil larmende syngende I skovens dybe stille ro.

Larmen fortsatte ved bordene idet der var dækket op med 2 langborde. Skafferassistenterstatningssuppleanten fortalte at dagens menu var marinerede sild med creme fraiche, kapers og friske urter og til hovedret en kalvetyksteg ( der af tjeneren var blevet til en hjort) iført kold kartoffelsalat og grøn salat til damerne.

Søster Judy så sit snit til at smide tøjet eller i hvert fald kappen, og fraskrev sig dermed hendes bødeimmunitet, hvilket senere skulle vise sig at være særdeles givtigt for lauget.

De unge mennesker der serverede troede, at når samlingen skulle have en omgang var det bare en øl til deling, men det blev der heldigvis rådet bod på.

Forsamlingen sang herefter først Midsommervisen behørigt på den oprindelige melodi og velkommen i Den grønne Lund. Begge dele akkompagneret af søster Ida.

Og så beviste Judy hun er festlig, altså ikke hende Judy med klædeafføringen, men hende der lige var blevet optaget. Vi fik gøglersang med sjov i den grønne skov, hvilket jo lige er kernen i Kirsten Piil Laug og om den arbejdsløses trang til lidt solskin. Og så fik vi spil på sav, der bestemt ikke var tandløs.

Og Ida blev lokket med op på scenen med sin harmonika, og vi fik et prægtig show, Åh disse kvinder, det er dem der giver livet kulør.

Ved bødeafsigelsen satte Bror Henrik, ham med akvavitten ny rekord i uddeling af bøder, på trods af han selv måtte lave nødret og parkere lige uden for Kirsten Piils, med en ok undskyld, han kom med en ny levering af snaps.

Således misforstået af kronikøren

Jørgen Glistrup