• Login
3031 6525
lene@bakken.dk

Beskyttet: 2022 Sommersamling

Sommersamling 2022

Den 23. juni 2022 ved Kirsten Piils Kilde og i Piil & Co

Foto:

Kronikørens beretning

Krøniken torsdag den 23. juni anno 2022, selve Sankt Hans Aftens dag.

 

Lauget samledes i herligt men meget varmt vejr ved Kilden, hvor der dog ikke var den sædvanlige orden. Laugsprokuratoren havde aflagt sig hendes kåbe allerede inden samlingens begyndelse, uden dog til flere brødres mishag at aflægge sig mere.

Lauget var udgået for små krus til gæster til indtagelse af Kildevand, og Oldermanden havde ikke fået Kildevand da han skulle skåle.

Til gengæld var Kilden blev renset for blade og stod smukt.

Da tidsånden krævede det mente Oldermanden at det skulle hedde Sankt Persons Aften, men vedstod dog ordet heks, da han selv mange gange var blevet brændt af – af en nå ja heks.

Til nye medlemmer optoges 2 nye brødre Kristian Rusbjerg, som Lauget jo havde oplevet akkompagnere Peter Vesth ved sidste samling på allerbedste vis. Kristian er en fantastisk musiker, der toppede allerede som 20-årig hvor han udgav sin første CD. Men derefter mødte han så Peter Vesth… Han er dog stadig fast medlem af orkestret i Mariehaven.

Peter Vesth mente at Kristian nu taler mere end ham selv. Da kronikøren sad til højbords med bl.a. de 2, kan dette statement fuldstændig og adledes afkræftes.

Den anden nye bror var Henrik Nielsen, som er uddannet sommelier og med i familiefirmaet Holte Vinlager. Han har en fortid som fodboldspiller i Birkerød, B93 og Greve. Han har dog også været et smut i udlandet og er blevet græsk mester og topscorer med AEK Athen. Han har forsøgt at komme til B1903 men opnåede kun 2 kampe her. Henrik har i dag også en virksomhed der bl. a. laver vinhjemmebryggesæt.

Oldermanden fortsatte den lettere kaotiske samling og glemte at få råbt skovhurra. Det fik han behørigt en bøde for.

Herefter gik Lauget op til Piil og CO, hvor man meget afvæbnede startede med at synge at man gør dem ingenting.

Skafferen præsenterede menuen, der lød på stegt sild og Tar-det-letter. Da han således havde udtalt det i flertal, var overraskelsen stor, da serveringen var i ental. Dette blev der dog rådet bod på senere.

Til maden serveredes dels en Linje, dels øl, men der kunne ikke tilbydes en Pilsnerøl, der jo ellers er Danmarks mest foretrukne øl

Lauget sang Midsommervisen og fuld af beskedenhed sang man blot, at ungdommen gik til fest.

Den højt agtværdige og festlige Broder Michael Christiansen stod for dagens indslag. For ikke at risikere at blive anklaget for noget, afholdt han sig fra at tale om FE – sagen, men holdt sig til et andet meget kontroversielt emne, nemlig Statsradiofonien, som oprindelig var stiftet til en opdragelse af befolkningen med en sund sjæl i et sundt legeme. Radioens storhedstid var under 2. verdenskrig.

DR, som det nu kaldes, blev beskrevet som Danmarks mest magtfulde medie, som skaber og fjerner statsministre og afgør valgkampe. Kronikøren tænkte på om det er i denne forbindelse man skal se regeringens merbevilling på 900 mio. kr.

Seere og lyttere rundt omkring i verden helst vil høre deres eget ekkokammer, f.eks. i USA hvor man har 2 forskellige, alt efter om man er republikaner eller demokrat. I Danmark forsøgte man at lave TV2 som et borgerligt alternativt til de røde lejesvende i DR. I dag er de dog meget tæt på hinanden og udgør således reelt kun et ekkokammer.

DRs magt er så stor fordi redigering og billedmanipulation er så stærk en meningsdannende faktor. Her sammenlignede Broderen med Statsmedierne i Rusland.

Pluralismen i mediebilledet kommer i dag fra nettet herunder bl.a. Fjæsbogen, hvor forbrugerne selv kan vælge hvad de vil se og høre. Og det betyder så at de i stor stil fravælger den statslige opdragelseskanal, hvorved magten af DRs ekkokammer til at kontrollere meningsdannelsen svækkes.

Broderen opfordrede alle til at passe på sig selv og søge viden fra forskellig side.

Ved bødeuddelingen fik et bord en kollektiv bøde for at være for kedelige, Kronikøren bemærkede at bordet var så kedeligt at selv blomsten på bordet var gået ud.

Efter samlingen fortsatte mange søstre og brødre til Sommerlyst for at bygge bro over til aftenens Sankt Hans/Hendes/dens/dets aften.

 

Således misforstået af Kronikøren

Jørgen Glistrup

This content is password-protected. To view it, please enter the password below.